Smag på Marsken 2019 smag på marsken højer Smag på 2019 arrow down Læs mere om vores arrangement i 2019 her

Den 21. september 2019

Smag på Marsken 2019

I 2019 var det 4. gang vi afholdt Smag på Marsken. Hvert år er antallet af publikummer blevet fordoblet. 

I 2019 er et forsigtigt skøn på omkring 3.000 besøgende. Igen samlede vi marskens fødevareproducenter, der viste deres specialprodukter frem både med salg og smagsprøver. 

De mange publikumsaktiviteter og foreninger, interesseorganisationer og område-interessenter, alle med marskens gode mad i fokus mødtes over maden.

Foredrag

3 af årets udstillere giver et indblik i deres virke med 20 minutters indlæg i debatten

11:00

TØNDERMARSKENS KLIMAUDFORDRINGER

Udvikling af en ny generation af klimatilpasninger omkring Vidåen, der samtidig styrker de rekreative værdier og naturgrundlaget. Som følge af klimaændringer og forhøjet vandstand kan behovet for klimatilpasning ikke længere opfyldes ved etablering og forhøjelse af diger. Ved at sikre håndtering af overfladevand i byerne og opbygning af reservoirkapacitet langs Vidåen kombineres klimatilpasning og styrkelse af rekreative, naturmæssige og byrumsmæssige kvaliteter.

Klimatilpasning langs Vidå og i Tønder midtby. ​ Ved Direktør Keld I Hansen, Tøndermarsk Initiativet.

11:30

Verdens Bedste Fødevarer

Vi vil gennem dialog og viden samle danskerne om en visionær og bæredygtig fødevareproduktion. Verdens Bedste Fødevarer er et græsrodsprojekt, der skal sikre, at Danmark får verdens bedste fødevareerhverv. Tanken er, at almindelige danskere skal kunne give et frivilligt bidrag til en fond, når de køber ind eller går på restaurant. Også virksomheder skal kunne bidrage. Midlerne skal gå til forskning og udvikling, der giver: Mere dyrevelfærd, mindre klima-, natur- og miljøbelastning og bedre arbejdsmiljø. Sammen skaber vi verdens bedste fødevarer.

På dagen kommer Ingrid van den Hengel, mælkeproducent og næstformand i Landbo Syd, som repræsentant for Verdens Bedste Fødevarer

12.00

VILD MAD

Vadehavets spisekammer. Ved Smag på Marsken er naturvejledere fra Naturcenter Tønnisgård klar til at vise hvilke planter, der kan samles og spises fra marsken og strandengen. Kom og hør om planter til syltning, snaps, salat og meget mere. Om strandarven der smager af agurk, den så ofte omtalte kveller og mange flere spændende og smukke planter. Vi fortæller også om, hvorfor de salttålende planter er noget særligt i køkkenet og om, hvorfor Vadehavet er sådan et stort spisekammer.

Hør Tanja Rahbek, projektkoordinator og naturvejleder fra Naturcenter Tønnisgård fortælle om de fantastiske og spiseligedele af marsk og strandeng.

Sponsorer

Kære frivillige, naboer, sponsorer og samarbejdspartnere

Mange tak for hjælpen i 2019

På tur & vild natur

På tur

Alle ture er gratis.

Ingen tilmelding er nødvendigt.

Det gælder om at komme først til mølle(n).

Alle ture starter ved Højer Mølle. Ingen bil-parkering ved Højer Mølle.

FUGLETUR I MARSKEN

FUGLETUR I MARSKEN

Igen i år bliver der mulighed for at opleve Nordeuropas største spisekammer med naturvejlederne, Bo og Hans Tonnesen.

Bussen afgår fra Højer Mølle kl. 9.00 og er tilbage igen omkring kl. 12.00

Husk pas! Da turen både foregår i Danmark og i Tyskland.

Max. 50 personer.
Varighed 2 - 3 timer

HESTEVOGNSTUR MED FIDDES "SPORVOGN"

HESTEVOGNSTUR MED FIDDES "SPORVOGN"

Kom en tur rundt i Højer by med hestevogn, hvor Dres Eckholdt fortæller historier om Højer.

Der er afgang hver hele time fra Højer Mølle kl. 10 - 11 - 12 - 13 - 14 - 15

Max. 14 personer.
Varighed ca. 20 minnutter.

Vild natur

Naturens spisekammer

Kom & smag på marsken

MILLIONER AF FUGLE KAN IKKE TAGE FEJL

MILLIONER AF FUGLE KAN IKKE TAGE FEJL

Med udgangspunkt i Tøndermarsken sættes der fokus på de lokale fødevarer, marsklam, vilde urter og de gamle sønderjyske traditioner. Tøndermarsken er Danmarks største sammenhængende engområde med masser af græssende dyr, fugle og vilde urter med en pikant saltsmag fra Vesterhavet. Naturvejledere fra Naturcenter Tønnisgård er klar til at vise hvilke urter der kan samles og spises fra marsken og vadehavets skatkamre.

Klimatilpasning langs Vidå og i Tønder midtby. ​ Ved Direktør Keld I Hansen, Tøndermarsk Initiativet.

ALT HVAD DU KAN HAVE I DIN HAT

ALT HVAD DU KAN HAVE I DIN HAT

Ifølge Jyske Lov fra 1241 må man sanke så mange planter, bær og urter, som man kan have i sin hat. Langs stranden, i skoven og på engen er der rigeligt at plukke af. Fra den delikate salturt, kveller, som smager som saltet asparges, til den vitaminrige og syrlige havtorn og spiselige planter med poetiske navne som strandtrehage, strandarve og strandasters. Om efteråret pibler det frem fra skovbunden og ved digerne med delikate spisesvampe som champignoner, kantareller, Karl Johan og pigsvampe.

På dagen kommer Ingrid van den Hengel, mælkeproducent og næstformand i Landbo Syd, som repræsentant for Verdens Bedste Fødevarer

NATURCENTER TØNNISGÅRD

NATURCENTER TØNNISGÅRD

Mellem Vadehav og Vesterhav.
På Tønnisgård er der en udstilling om naturen og kulturen omkring Rømø, Vadehavet og Vesterhavet. Vi tilbyder blandt andet vadehavsture, rejefangst-ture, østersture og bunkerture rund på øen. Du kan også slibe rav, lave urtesmør, bygge drager eller karte uld ved et af værksteds-arrangementerne på naturcenteret. Ved Smag på Marsken er naturvejledere fra Naturcenter Tønnisgård klar til at vise hvilke urter, der kan samles og spises fra marsken og strandengen.

Galleri

Foto: Ulrik Pedersen & Jane R Ohlsen